Botanisk ordliste

Ordlisten er en samling botaniske fagudtryk, som benyttes til at beskrive planter. Listen dækker over ord som typisk benyttes om planternes udseende, vækstforhold, anvendelse og lign.

Listen består af 210 forskellige ord og bliver løbende udvidet.


A

Top

Afhærde

Gradvis tilvænning af planter, der er tiltrukket under glas, til de køligere og mindre beskyttede forhold udendørs.

Afknopning

Fjernelse af overskydende knopper for at fremme produktionen af blomster eller frugter af høj kvalitet.

Aflægning

Formeringsmetode, hvorved et skud stimuleres til at slå rod, mens det stadig sidder på moderplanten.

Aks

En blomsterstand med forlænget akse og mange siddende blomster.

Alpine planter

Planter, der vokser over trægrænsen i bjergene. Bruges løst om stenbedsplanter, der kan dyrkes i forholdsvis lave højder.

Alpint hus

Et uopvarmet, veludluftet drivhus til dyrkning af alpine planter og løg- og knoldplanter.

Art

En grundlæggende enhed i planternes inddeling under slægtsniveau, der omfatter individer, som er fertile indbyrdes og har fertilt afkom.

Avner

Højblade i blomsterstanden hos græsser og halvgræsser.

B

Top

Bægerblade

Den ydre krans af som regel små og grønne blosterblade, som omslutter blomsterknoppen. Kan undertiden være farvede og kronbladsagtige.

Bær

En saftig frugt med flere frø.

Barkringning

Fjernelse af hel eller delvis barkring fra stammen eller grenene på visse frugttræer for at dæmpe for kraftig vækst og fremme frugtbæring.

Barrodet

Om en plante, der sælges uden jord ved rødderne.

Basisk jord

Jord med en pH-værdi på mere end 7.

Blade

Planteorganer af varierende form og farve, men oftest affladede og grønne. De sidder på skuddene og varetager fotosyntese, ånding og transpiration.

Bladhjørne

Den øvre vinkel mellem et blad og en stængel.

Bladknopstikling

En stikling fra et kort stængelstykke med ét eller to par knopper eller blade.

Bladstikling

Stiklinger som tages fra afskårne blade eller bladdele.

Blomst

Den del af planten, som indeholder forplantningsorganer, der i reglen er omgivet af bæger- og kronblade.

Blomsterkurv

En mængde småblomster, der tilsammen synes at danne en enkelt blomst,

Blomsterstand

En gruppe blomster, der fremtræder som en helhed. De kan være monopodiale eller sympodiale. Klaser, toppe, skærme, kurve og kvaste er eksempler på blomsterstande.

Bloster

Betegnelsen for bæger og krone i en blomst. Det kan være enkelt med kun én slags blade eller dobbelt med tydelig forskel på bægerblade og kronblade.

Bredplante

En plante, der vokser på lavt vand eller i konstant fugtig jord ved bredden af en dam eller en bæk.

Broget

Om planter med blade, der er mønstret med hovedsageligt hvidt og gult.

Bunddække

Planter, der er indplantet under højere planter, og som hurtigt dækker jordoverfladen og hæmmer ukrudtet.

Busk

En træagtig plante, der som regel grener sig ved jordoverfladen og mangler en egentlig stamme.

Buskfrugt

Frugt fra frugtbuske, fx solbær og stikkelsbær.

C

Top
Der er ikke angivet nogle ord endnu.

D

Top

Deling

En metode til formering af især stauder ved opdeling af de ældre planter i stykker, der hvert har et rodsystem og et eller flere skud (eller sovende øjne).

Dobbelt frøhvile

Det fænomen, at frøet ikke spirer på grund af to hvilefremkaldende faktorer i frøet.

Drivning

Fremskyndelse af vækst, normalt hos blomster eller frugt gennem styring af vækstbetingelserne, mest almindeligt ved at hæve temperaturen.

Dusk

En sammensat blomsterstand, hvis grene er korte og sammenknebne.

Dybgravning

En kultiveringsteknik, hvor jorden bearbejdes i mere end ét spadestiks dybde

Dyregødning

Kan fx være staldgødning, altså dyregødning blandet med strøelse.

Dyrkningsklokke

En lille, gerne flytbar konstruktion af klar plast eller glas, normalt over en metalramme. Bruges til beskyttelse af tidlige afgrøder på friland og til opvarmning af jorden før plantning.

E

Top

Enårig

En plante, som gennemfører hele livsforløbet fra frø til frugt på ét år.

Enbo (sambo)

Om planter med særskilte han- og hunblomster på samme plante.

Enkimbladede

Blomsterplanter, som kun har ét kimblad i frøet.

Epifytter

Planter, der vokser på andre planter uden at være parasitter, og som får vand og næring fra atmosfæren uden at slå rod i jorden.

F

Top

Familie

En kategori i planternes inddeling - en gruppering af nærtstående slægter.

Fertil

Evnen til at danne spiredygtigt frø. Skud. der bærer blomster, kaldes også fertile skud i modsætning til ikke-blomstrende (sterile) skud.

Firdelt roset

En rosetformet blomst. hvor kronbladene er arrangeret i fire, mere eller mindre ens sektioner.

Fjersnitdelt

Fjernervet blad med indskæringer næsten til midtnerven.

Flerårig

Om planter der lever i mere end to vækstsæsoner.

Flerbo

Planter med både han-, hun- og tvekønnede blomster.

Flerfoldsfrugt

Opstår i en blomst med mange indbyrdes frie frugtanlæg.

Flerfoldssamfrugt

En flerfoldsfrugt hvor enkelt-frugterne afkastes som et samlet hele ved modenhed, fx jordbær.

Fodnervet

Om blade hvor der fra basis udgår to kraftige, ensidigt grenede sidenerver.

Formering

Forøgelse af mængden af planter ved frø (som regel kønnet formering) eller vegetativt (ukønnet formering).

Formeringskasse

En indretning, som giver en fugtig atmosfære til tiltrækning af frøplanter, rodslående stiklinger eller andre planter, der skal formeres.

Foryngelsesbeskæring

En beskæringmetode, hvor ældre grene skæres tilbage med få års mellemrum, så de hele tiden erstattes af nye unge skud.

Frø

Det modne, befrugtede frøanlæg, som indeholder et hvilende kim, der er i stand til at udvikle sig til en moden plante.

Frøanlæg

Den del af frugtknuden, som udvikler sig til frøet efter bestøvning og befrugtning.

Frøhvile

Det fænomen, at frø ikke spirer under gunstige forhold på grund af fysisk, kemisk eller lignende hæmning af frøet.

Frugt

Den befrugtede, modne frugtknude i en plante, indeholdende ét til mange frø, fx bær, stenfrugt, kapsler og nødder. Udtrykket bruges desuden om spiselige frugter.

Frugtblad

Den hunlige del i blomsten hos blomsterplanter, som indeholder frøanlægget. Flere frugtblade i en blomst kaldes tilsammen støvvejen.

Frugtknude

Den nederste, opsvulmede del af en blomstens støvvej. Indeholder et eller flere frøanlæg, der kan udvikle sig til en frugt efter befrugtning.

Frugtsætning

Den vellykkede udvikling af frugter efter bestøvning og befrugtning.

Frugtudtynding

Fjernelse af frugter med henblik på at forøge størrelsen af de tilbageblevne.

G

Top

Galler

Unormal opsvulmen af plantedele som følge af afsondringer fra skadedyr, især insekter.

Gren

Et skud, der udgår fra hovedskuddet eller stammen på en træagtig plante.

Grenkrave

Den fortykkede overgangszone, hvor en hovedgren møder stammen (eller en sidegren møder en hovedgren).

Griffel

Den sædvanligvis forlængede del af et frugtblad mellem frugtknude og støvfang.

Grøn stikling

En stikling som tages fra de bløde spidser på unge skud, efter forårsvæksten er klinget ud; en smule mere hårde og træagtige stængler end dem, der bruges til urteagtige stiklinger.

H

Top

Hæl

En lille stump ved eller bark ved grunden af en stikling, som følger med, når den trækkes af hovedskuddet.

Hælstikling

En stikling som tages med lidt bark eller modent skud vedhæftet ved basis.

Halvbusk

En plante, hvor kun de nedre dele af de overjordiske stængler forvedder, mens de øvre bløde, urteagtige stængler dør bort om vinteren, fx hos gyvel og timian.

Halvmoden stikling

En stikling som tages fra halvmodne skud i løbet af vækstsæsonen.

Hårdfør

Evnen til at modstå alle klimaforhold, også frost, uden beskyttelse.

Humus

Det mørkebrune, organiske restprodukt efter omsat plantemateriale i jorden. Betegnelsen bruges ofte også om delvist omsat materiale, fx bladmuld eller kompost.

Hvile

En tilstand af midlertidig vækststandsning og afdæmpning af de øvrige funktioner i hele planten, især om vinteren.

Hybrid

Om et individ som er opstået ved krydsning mellem to arter.

Hydrokultur

Dyrkning af planter i næringsrigt vand, undertiden med sterile vækstmedier.

I

Top

Indslag

Midlertidig plantning, indtil planter eller stiklinger kan anbringes på deres blivesteder. Rødderne dækkes med jord, som trædes til og vandes. Større planter og småtræer plantes skråt.

Insektmiddel

Et skadedyrsmiddel til bekæmpelse af insekter.

Internodie

Stængelstykket mellem to nodier.

Internodiestikling

En stikling, hvor nederste snit er lagt mellem to nodier (bladknopper eller bladfæster).

J

Top

Jordbåren

Om plantesygdomme, som overføres gennem jorden.

Jordbearbejdning

Indarbejdning af kompost, dyregødning eller andet organisk materiale i jorden, så dennes fysiske og biologiske tilstand forbedres. Jordblanding. Et pottemedium, bestående af en blanding af lermuld, sand, spagnum, bladmuld eller andre bestanddele.

Jorddækning

Materiale, der udlægges på jordoverfladen for at hæmme ukrudtet, bevare fugtigheden og holde en helst jævnt kølig rodtemperatur. Ud over organiske materialer, fx dyregødning, halm, bladmuld, sphagnum, bark og havekompost, kan man også bruge plastfolie, fiberdug og grus.

K

Top

Kalk

En række kalciumforbindelser. Mængden af kalk i jorden bestemmer, om den er basisk, neutral eller sur.

Kimblad

Det eller de første blade, der kommer frem af frøet efter spiring og som ofte er meget forskellige fra de rigtige blade. Blomsterplanterne inddeles i enkimbladede og tokimbladede, afhængigt af, hvor mange kimblade, der er i det modne frø. Hos de nøgenfrøede (nåletræer) sidder de ofte i kranse.

Kimplante

Et frø, der har udviklet kimrod, kimstængel og kimblad eller kimblade.

Kimrod

Det første, der kommer til syne når et frø spirer. Kimroden kan fortsætte væksten og danne en pælerod.

Kimstængel

Det skud, der bærer kimblade.

Kinesisk aflægning

Et andet navn for luftaflægning.

Klase

En uforgrenet blomsterstand med som regel mange (kort)stilkede blomster, der sidder på en forlænget akse (stængel).

Klatreplante

En plante, der klatrer ved hjælp af støtte fra andre planter eller genstande: selvhæftende klatreplanter ved hjælp af støttende klatrerødder eller klatretråde med hæfteskiver; klatretrådsplanter ved spiralsnoning af deres bladstilke, klatretrådene, som er omdannede endeskud; slyngplanter ved snoning af deres stængler.

Klatretråde

Omdannede blade, stængler eller skud. Som regel trådformede og i stand til at fæstne sig til et underlag.

Klon

Planter, der stammer fra et enkelt individ, som er formeret vegetativt.

Klorofyl

Det grønne farvestof i planternes blade, som er hovedansvarligt for absorption af lys og dermed planternes fotosyntese.

Klump

Se Rodklump.

Klumpplanter

Om træer og buske, der er gravet op og har fået deres rodklump indsvøbt i hessian eller lignende, så de holdes intakte under omplantning.

Knibning

Fjernelse af en plantes vækstpunkt (ved hjælp af tommel- og pegefinger), så dannelsen af sideskud eller blomsterknopper fremmes.

Knold

Et opsvulmet, gerne underjordisk organ, opstået fra stængel eller rod. Tjener til forrådsoplagring.

Kogle

Tætsiddende dækskæl og blomster hos nåletræer og en del blomsterplanter, ofte udviklet til et træagtigt, frøbærende organ.

Kolbe

En aksformet blomsterstand med kødet midterakse.

Kønnet formering

En form for formering, som indebærer befrugtning, der igen fører til dannelsen af frø.

Kronblade

Den indre krans i blomstens bloster, bestående af flere frie eller sammenvoksede blade.

Krummestruktur

Betegnelse for jordtilstand, hvor jordpartiklerne er samlede i større eller mindre, løse, grynede sammenhobninger, der minder om revet brød.

Krydsbestøvning

Overførsel af pollen fra én blomsts støvknapper på én plante til en anden blomsts støvfang på en anden plante. Kaldes også krydsbefrugtning eller fremmedbestøvning.

Krydsning

Den proces, hvorved der dannes hybrider.

Kuldepåvirkning

Visse planters krav til en særlig periode under hvilen, hvor temperaturen er under et vist niveau af hensyn til blomsterdannelsen.

L

Top

Læhegn

Et levende hegn som giver læ til planterne og filtrerer stærk blæst.

Litofyt

En plante, der naturligt vokser på klipper og sten eller i meget stenet jord og som regel får det meste af sin næring og vand fra atmosfæren.

Løg

Består af en omdannet stængel, løgkagen, hvorpå der sidder en roset af ammeblade, dvs. tykke saft- og næringsrige blade, de såkaldte løgskæl. Løget fungerer som forrådsorgan.

Løvfældende

Om planter, der taber bladene sidst på vækstsæsonen og sætter nye ved begyndelsen af den næste.

Luftrod

En planterod, der vokser over jorden og tjener til forankring og, hos epifytter, opsugning af fugtighed fra luften.

M

Top

Marv (hos stængler)

Det bløde plantevæv i den centrale del af stængler.

Midtnerve

Den største og som regel centralt placerede nerve på et blad eller småblad.

Mikronæringsstoffer

Grundstoffer, som er livsnødvendige for planter, men kun i små mængder, fx jern, mangan, kobber, zink, bor og molybdæn. Kaldes også sporelementer.

Moden stikling

En stikling som tages fra modne, som regel stedsegrønne skud, i løbet af vækstsæsonen.

Monopodial

Vækstform med ubegrænset vækst fra en endeknop på et skud.

Muld

Jordens øverste, mørke, humusrige lag.

Mutation

En fremprovokeret eller spontan genetisk ændring, der ofte resulterer i skud med brogede blade eller blomster med en anden farve end hos moderplanten.

Mycelium

Samling af svampetråde (hyfer).

Mykorrhiza

Jordboende svampe, der lever i symbiose med planterøddene.

N

Top

Næringssalte

Mineraler (næringsjoner), som bruges til opbygning af proteiner og andre forbindelser, der er nødvendige for plantevæksten.

Nåletræer

Nøgenfrøede, som regel stedsegrønne, træer og buske, som adskiller sig fra blomsterplanterne ved at have nøgne frøanlæg, som ikke er indesluttet i en frugtknude, men ofte sidder på kogler.

Nød

En uopspringende frugt med en sej eller træagtig frøskal og et enkelt frø, fx en hasselnød. Mere bredt om alle frugter og frø med træ- eller læderagtig frøskal.

Nodie

Det punkt på et skud eller en stængel, hvorfra der udgår et eller flere blade, skud eller blomster.

Nodiestikling

En stikling, hvor nederste snit er lagt lige under en bladknop (nodie).

O

Top

Okulation

Knoppodning, en form for podning.

Okulationskvist

En knop med tilhørende bark, skåret fra et træ, som skal levere podematerialet til okulation.

Omplantning

Flytning af en plante fra ét voksested til et andet.

Ompodning

Tilbageskæring af alle grene til hovedgrenværket og indpodning af forskellige sorter på hver hovedgren.

Ompotning

Omplantning af potteplanter i større potter, når de er blevet pottebundne, dvs. når de har fyldt potten helt ud med rødder.

Opbinding

Støtte af planter med pæle eller stokke for at holde dem oprette eller for at begrænse deres omfang.

Opret

Betegnelse for vækstmåden hos planter med lodrette eller næsten lodrette hovedgrene.

Opspringende

Om en frugt, som regel en kapsel, eller en støvknap, som springer op langs bestemte linier og frigiver frø eller pollen.

P

Top

Pælerod

En kraftig hovedrod med forholdsvis svage og tynde siderødder, f.eks. en gulerod.

Parterre

Et plant areal med prydplantebede, ofte med lave planter og indrammet af lave hække.

Pergola

Overdækket gang med bevoksning af slyngplanter. Det italienske navn for en løvgang.

pH

Et mål for jordens reaktionstal, som angiver hvor sur eller basisk, den er. Neutral jord har en pH på ca. 7. Sure jorder har en pH på under 7 og basiske jorder en pH på over 7.

Planteskulpturer

Træer og buske, der gennem klipning og på anden vis er formet til ofte komplekse geometriske eller frie former.

Pode

At forene en eller flere plantedele kunstigt med en anden plante.

Podekvist

Et skud eller en knop, afskåret fra én plante med henblik på podning på en grundstamme fra en anden.

Podested

Det sted, hvor en podekvist sidder fast på en grundstamme.

Podetape

Tape, der bruges til beskyttelse af podestedet under helingen.

Podning

En formeringmetode, hvor en podekvist fra én plante forenes kunstigt med en grundstamme fra en anden, så de kommer til at fungere som én plante.

Pollen

En plantes hanlige kønsceller (blomsterstøvkom), der dannes i støvknapperne.

Q

Top
Der er ikke angivet nogle ord endnu.

R

Top

Rakle

Et ofte hængende, klaselignende blomsteraks eller klaselignende blomsterstand med tydelige højblade og små, ofte særkønnede blomster uden kronblade (birk, el, hassel, pil).

Remonterende

Om en plante, der blomstrer mere end én gang i vækstsæsonen (bruges ofte om roser og jordbær).

Rhizom

En specialiseret, som regel vandret krybende, opsvulmet eller tynd, underjordisk stængel, der fungerer som forrådsorgan og danner overjordiske skud fra spidsen og fra siderne.

Rod

Den (som regel underjordiske) del af en plante, som forankrer den, og hvorigennem vand og næringssalte optages.

Rodhals

Den overgangszone på en plante, hvor rødder og stængel mødes.

Rodklump

Rødderne og den medfølgende jord, som kan ses, når en plante fjernes fra sin potte eller tages op af et bed.

Rodskud

Et skud, som udgår fra en plantes rødder eller underjordiske stængel.

Rodslagning

Dannelse af rødder, især på stiklinger.

Rodstikling

En stikling som tages fra en del af en halvmoden eller moden rod.

Rodstikning

Overskæring af særligt lange rødder, især af træer.

Roset

En klynge af blade, der stråler ud fra omtrent samme punkt,

Sphagnum

Delvis i omsat, humusrig vegetation, der dannes l højmoser. Stammer fra delvist fra omsat sphagnummos og bruges i potte- jordblandinger.

S

Top

Særbo

Se Tvebo

Sambo

Se Enbo.

Sart

Om en plante, der er sårbar over for frostskader.

Sårvæv

Beskyttende væv (kallus), som planterne danner over en sårflade.

Selvbestøver

Om planter, der danner spiredygtige frø, når de bestøves med deres egne pollen.

Selvbestøvning

Overførsel af pollen fra støvdragere til støvfang i den samme blomst eller til en anden blomst på den samme plante.

Selvsåning

Afkastning af spiredygtigt frø, som danner frøplanter rundt omkring moderplanten.

Sideløg

Klynge af småløg på et moderløg.

Sideskud

Et skud, der udgår fra et hovedskud.

Skudspidsstikling

Stiklinger taget fra spidsen af et skud.

Slægt

En kategori i planternes inddeling mellem familie og art. En gruppe nærtstående arter med en række fælles egenskaber. Fx er alle arter af Kornel grupperet i slægten Cornus.

Småaks

Små aks, der er en del af en sammensat blomsterstand. Optræder ofte hos græsserne, hvor blomsterstanden består af flere blomster med basale dækblade.

Småblad

En del af et sammensat blad. Småblomster. En som regel lille blomst i en blomsterkurv, der består af mange blomster.

Sort

En gruppe (eller én i en sådan gruppe) af dyrkede planter, der har en eller flere klart definerede egenskaber, og som bibeholder disse egenskaber, når deformeres enten ukønnet eller kønnet.

Sovende øjne

Knopper, der sidder to eller flere vækstsæsoner over uden at udvikle sig.

Sphagnummos

Mos, der er almindeligt forekommende i højmoser. Dets vandholdende natur udnyttes, når det indgår i forskellige vækstmedier.

Stab

Den del af en gren, der sidder tilbage på hovedgrenen efter beskæring.

Stængel

En plantes hovedakse, som normalt er overjordisk og bærer blade, blomster og frugter.

Stængelknold

En løgagtig, underjordisk, opsvulmet stængel eller stængelbasis, ofte omgivet af en papirstynd kappe. En stængelknold erstattes hvert år af en ny stængelknold, som udvikles fra en endeknop eller sideknop.

Stængelstikling

Stiklinger som kan tages fra alle dele af en plantes stængel.

Stævning

Årlig nedskæring af træer eller buske til jordoverfladen med henblik på at få dem til at sætte kraftige, ofte dekorative skud.

Stamme

Den fortykkede, træagtige hovedstamme hos et træ.

Stammehække

Hække, der er formet ved en teknik, hvorved grenværket i en trærække væves sammen og formes, så de danner en væg eller et tag af løv (især lindetræer er velegnede).

Staude

En flerårig, urteagtig plante.

Stedsegrøn

Om planter, der beholder deres blade i mere end én vækstsæson; halvstedsegrønne planter beholder kun en lille del af deres blade i mere end én vækstsæson.

Stenfrugt

Frugter med et eller flere frø (sten), omgivet af kødet, almindeligvis spiseligt væv. Optræder almindeligt hos slægten Prunus (fx abrikoser, blommer, kirsebær) og hos en del andre planter, fx mango, der danner uopspringende, træagtige frugter.

Stikling

En del af en plante (blad, skud, rod eller knop), som skæres af og bruges til formering. Basalstikling: tages fra basis af en (som regel urteagtig) plante, når den begynder at sætte skud om foråret.

Støvknap

Den del af støvdrageren, som danner pollen. Sidder normalt på en støvtråd.

Støvtråd

Støvdragerens stilk, som bærer støvknappen.

Stratificering

Opbevaring af frø under varme eller kolde forhold for at overvinde frøhvilen og fremme spiring.

Styning

Regelmæssig tilbageskæring af et træs hovedgrene til hovedstammen eller til et forkortet grenværk, som regel til en højde af ca. 2 m.

Sukkulent

En plante med tykke, kødede blade og/eller stængler, som er tilpasset til oplagring af vand. Fx Husløg.

Sur jord

Jord med en pH på mindre end 7.

Surbundsplante

En plante, der trives bedst på en sur jordbund (fx lyng eller rhododendron)

Svidning

Affarvning eller dødt væv på blade, blomster og rødder på grund af for kraftig gødskning, for stærk sprøjtevæske eller ugunstige vejrforhold.

Sympodial

Vækstmåde, hvor et skud enten ender i en blomsterstand eller visner ned. Væksten fortsættes af sideskud.

T

Top

Tågeformering

Formering af især stiklinger i tågehus.

Toårige

En plante, der blomstrer og dør i anden vækstsæson efter spiring.

Træ

En træagtig, flerårig plante, som regel med en veldefineret stamme og en krone af større grene.

Træagtig

Om stammer, grene, stængler og kviste, som er hårde, forveddede og stive og ikke bløde og bøjelige.

Træagtig stikling

Stiklinger som tages fra modent ved på både stedsegrønne og løvfældende planter sidst på vækstsæsonen.

Traktose

Betegnelse for en mekanisk fremkaldt, kompakt jordtilstand, der bevirker, at vandet meget vanskeligt eller slet ikke kan sive igennem. Optræder især efter kørsel med tunge maskiner på et areal, fx i forbindelse med byggeaktiviteter.

Tvebo

Planter, hvor de hanlige og hunlige formeringsorganer sidder på forskellige individer. Kaldes også særbo.

Tvekønnet

Om plante, der har støvdragere og støvvej i samme blomst.

U

Top

Udknopning

Fjernelse af uønskede knopper, så plantens energi samles om nogle få knopper.

Udløber

En vandret udstrakt, som regel tynd, stængel, der ligger hen ad jorden og slår rod fra nodierne, så der dannes nye planter.

Udprikling

Overføring af unge frøplanter fra frøbed, hvor de har spiret i bede eller potter, til steder hvor der er plads til videre vækst.

Udtynding

Fjernelse af frøplanter, skud, blomster, blomsterknopper og frugt for at forbedre vækst og kvalitet af de tilbageblevne.

Urteagtig stikling

Stiklinger som tages fra unge, umodne skud i løbet af vækstsæsonen.

V

Top

Vandplanter

Alle planter, der vokser i vand. De kan være fritflydende, helt nedsænkede eller være rodfæstede på bunden med blade og blomster i overfladen.

Vildskud

Et skud på en podet plante, som udgår fra grundstammen.

Vindfør

Betegnelsen for et træ, der kan tåle blæst og storm.

Vintergrøn

Om planter (især stauder), der beholder deres blade om vinteren. Herefter visner de ned, og nye vokser frem, fx hos Hepatica og Asarum.

X

Top
Der er ikke angivet nogle ord endnu.

Y

Top

Yngleløg

Et lille, voksende løg, dannet fra løgkagen på et modent løg uden for kappen.

Z

Top
Der er ikke angivet nogle ord endnu.

Æ

Top

Ægformet

Et blad, som har den bredeste del nærmest stilken (fx. Vestamerikansk balsampoppel).

Ø

Top

Øje

En hvilende eller latent bladknop, fx øjet på en kartoffel eller en georgine- knold.

Å

Top

Årsskud

Den skudtilvækst, der er dannet i den seneste vækstperiode.