Almindelig buksbom

Buxus sempervirens

Almindelig buksbom

Buxus sempervirens

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:
Buxales (Buksbomordenen)
Familie:
Buxaceae (Buksbomfamilien)
Slægt:
Buxus (Buksbom)

Flere planter

Japansk troldnød (Hamamelis japonica)
Myrtekrukke (Gaultheria mucronata)
Europæisk lærk (Larix decidua)
» Træer & Buske » Almindelig buksbom (Buxus sempervirens)

Almindelig buksbom er en stor stedsegrøn busk eller et lille træ som bliver op mod 5 meter højt.

Blomsterne er små og uanseelige. De udvikles først sent buksbombuskens liv.
De gulgrønne blomster afviger ikke meget fra bladene, men de er dog alligevel en vigtig næringskilde for bierne. Blomsterne sidder i et nøgle i bladhjørnerne og springer ud i april.

Dyrkning

Trives både i sol og skygge. Buksbom er egnet både som solitær og som kantplante.
Jorden må ikke være for tung eller sur, helst svagt basisk. Vand ved langvarig tørke, undgå stående vand. Beskæres hvert forår når buskene begynder, at vokse eller i aug-sept. Tåler kraftig beskæring, sætter hurtigt nye skud.

Oprindelse

Buksbom (Buxus) er en artsrig slægt, som vokser i Europa, Nordafrika og Asien. De 30 arter, som indgår i buksbomplanternes familie (Buxaceae) forekommer hovedsagelig i Østasien og Indien. Også i Middelhavsområdet og i Vesteuropa forekommer nogle vilde arter, men kun i områder med mildt klima.

Allerede i 1600-tallet dyrkede man buksbom i klostrenes haver. Den ansås for at virke på reumatisme og kopper.

Sygdomme & Skadedyr

Bliver bladene stærkt rødtonede er dette et tegn på akut næringsmangel, som afhjælpes med gødning. Et skadedyr er buksbombladloppen, hvis laver angriber årsskuddene. Kemiske midler kan anvendes, men kun ved meget kraftige angreb.

Årskalender

Forår

Vil man forme en Buksbom skal den beskæres i vækstperiodens begyndelse og april-maj er en egnet tid for plantning af buske.

Sommer

Se efter symptomer på næringsmangel og vand ved tørke. Buksbom tåler tørke i kortere tid.

Efterår

I august-september kan buskene beskæres.

Vinter

Ved meget stærk sol kan busken eventuelt dækkes let.

Vækstvilkår

Lysforhold:
Fuld sol, Halvskygge, Skygge
Fugtighed:
Fugtig men veldrænet, Tør jord
Jordtype:
Alm. havejord, Dybmuldet jord, Lerjord
pH-værdi:
Neutral jord

Størrelse

Højde:
3 meter
Bredde:
3 meter
Årlig tilvækst:
5 x 5 cm
Højde opnås efter:
50-70 år

Form & farve

Blomstringstidspunkt:
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
Blomsterfarve:
Lysegrøn
Bladfarve:
Grøn
Anvendelse:
Senest ændret den 1. september 2020
Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/almindelig-buksbom-buxus-sempervirens/ den 26. September 2020