Almindelig buskpotentil
Dasiphora fruticosa
Almindelig buskpotentil
Dasiphora fruticosa
Klassifikation
- Rige:
- Plantae (Planteriget)
- Række:
- Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
- Klasse:
- Magnoliopsida (Tokimbladede)
- Orden:
- Rosales (Rosenordenen)
- Familie:
- Rosaceae (Rosenfamilien)
- Slægt:
- Dasiphora (Buskpotentil)
Kategorier
- Anvendelse:
- Hæk, Prydplante
- Egenskaber:
- Tiltrækker insekter
- Løv:
- Løvfældende
Flere planter
Almindelig buskpotentil er en løvfældende busk som bliver op til 1,5 meter høj. I maj måned begynder den at pryde sig med gule blomster. De sidder mest flere sammen i skudspidserne, og de fortsætter med at lyse som små, gule blomstersole over det grønne til grågrønne løv indtil efteråret. Hver enkelt blomst består af 5 bæger- og kronblade. Fra blomstermidten kommer der talrige støvknopper og derimellem talrige frugtknopper, der hver rummer et frøanlæg, for blomsten er tvekønnet. Det betyder, at hver blomst har både hanlige og hunlige organer.
De sommergrønne småblade er kun 2-3 cm lange og silkeagtigt behårede. grenene vokser meget kraftigt og bredt, og forgrener sig stærkt. Dens rødder breder sig fladt ud i nærheden af jordoverfladen. Det skal man tænke på, når man planter andre ting omkring buskpotentil, også når man luger mellem planterne.
Dyrkning
Den trives på en solrig, eller halvskygget plads. Fin som ubeskåret hæk og mellemplantning i stenbede og lynghaver. Vokser i al slags jord, også meget mager sandjord, men reagerer på for basisk jord.
Generelt er Almindelig buskpotentil meget nem at passe. Kun ved meget tør jord og varmt vejr er det godt at vande. Kraftig beskæring giver kraftig nyvækst.
Formering
Formering af buskpotentil er meget enkel. Skær stiklinger i foråret, de slår hurtigt rod, og snart har du nye planter. Man kan også grave planten op og dele den. Vildarterne er i de seneste år næsten forsvundet fra markedet og i stedet planter vi de mange fine sorter, som nu findes i handelen. Krydsningerne har langt større blomster med stærkere gule farver. Kun ganske få er hvide eller rødlige.
Sygdomme & Skadedyr
Almindelig buskpotentil er meget robust og ikke til at slå ihjel. Planterne får sjældent sygdomme eller skadedyr. Bemærker man, at bladene bliver blege og efterhånden gullige, er der for meget kalk i jorden.
Blomstringstidspunkt
- Jan
- Feb
- Mar
- Apr
- Maj
- Jun
- Jul
- Aug
- Sep
- Okt
- Nov
- Dec
Årskalender
Marts-april: Tilbageskæring sker fint ved udspring. Det giver større og flere blomster. Maj: De tidlige sorter begynder at blomstre og blomstringen varer til oktober.
Juni til aug: I juni blomstrer også de senere sorter. En enkelt blomst holder i mere end 4 uger. Husk at vande når jorden er tør og vejret varmt.
Sep - nov: Blomstringen varer til sidst i september, ved mange sorter langt ind i oktober. De små nøddefrugter er betydningsløse for formeringen.
Dec - feb: På grund af sin oprindelse i de koldere klimazoner er buskpotentil helt vinterhårdfør og behøver ikke nogen vinterbeskyttelse.
Vækstvilkår
Størrelse
Kultivarer
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa 'Pink Queen')
En sort med sartrosa blomster, som blomstrer fra Juli til oktober.
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa 'Red Ace')
Bliver op til 60 cm høj. Buskpotentil ‘Red Ace' blomstrer rigt med røde blomster fra maj til oktober måned.
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa 'Goldfinger')
En lille og lav kultivar, som kun bliver mellem 80-100 cm. høj
Almindelig buskpotentil (Dasiphora fruticosa 'Abbotswood')
En hvid buskpotentil som får små hvide blomster i maj-oktober måned. Den trives bedst i sol/halvskygge og bliver 1 m høj og 1,2-1,5 m bred.