Almindelig perlehyacint

Muscari botryoides

Almindelig perlehyacint

Muscari botryoides

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Liliopsida (Enkimbladede)
Orden:
Asparagales (Aspargesordenen)
Familie:
Hyacinthaceae (Hyacintfamilien)
Slægt:
Muscari (Perlehyacint)

Flere planter

Stor snepryd (Chionodoxa luciliae)
Have-Erantis (Eranthis hyemalis)
Italiensk Arum (Arum italicum)

Perlehyacint er en løvfældende løgplante som blomstrer i marts-april måned med blå blomster. Perlehyacinternes bedste egenskaber er, at de er taknemmelige og lette at dyrke. Allerede efter nogle år breder de sig til større tæpper. Om foråret skyder der smalle, lineære blade frem af de runde løg med gul skal. Fuldt udviklede hænger bladene nedad. De bliver op til 8 mm brede og er lige så lange som blomsterstænglen.

Dyrkning

Disse små løgplanter trives bedst på solfulde voksesteder, som dog kan ligge i let skygge. Perlehyacint foretrækker sandjorde, som ikke må være alt for fugtige. Jorden må heller ikke være hverken kalkholdig eller sur.

Formering

Planten formerer sig ved selvsåning. Det varer nogle år inden frøsåede planter blomstrer. Løg lagt om efteråret, blomstrer allerede det følgende år.

Sygdomme & Skadedyr

Perlehyacinter kan rammes af svampe- og bakteriesygdomme, bla. Penselskimmel kan optræde, hvis man opbevarer løgende i lokaler med for høj luftfugtighed eller ved løgskader. Vær påpasselig med at opbevare uskadede løg i tørre omgivelser.

Blomstringstidspunkt

  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec

Årskalender

Forår

Når sneen er væk springer de første blade ud. Kort efter følger klaserne med de små, blå blomster.

Sommer

Bladene visner i løbet af sommeren. Planterne er ikke sarte, så hvis man lader andre, krybende planter vokse hen over dem, vil de stadig kunne overleve.

Efterår

Første halvdel af september er egnet plantetid. Læggedybde ca. 6-8 cm, afstand 15 cm.

Vinter

Løgene har ikke brug for vinterdækning. De kan også forkultiveres indendørs.

Vækstvilkår

  • Lysforhold
    Fuld sol, Halvskygge
  • Jordtype
    Alm. havejord, Sandjord
  • Fugtighed
    Fugtig men veldrænet
  • pH-værdi
    Neutral jord
  • Størrelse

  • Højde / Bredde
    20 cm / 15 cm
  • Årlig tilvækst
    20 cm x 15 cm
  • Kategorier:
    |
    |
    Løvfældende
    Senest ændret den 15. maj 2019
    Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/almindelig-perlehyacint-muscari-botryoides/ den 25. August 2019