Dronningebusk

Kolkwitzia amabilis

Dronningebusk

Kolkwitzia amabilis

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:
Dipsacales (Ærteblomstordenen)
Familie:
Linnaeaceae (Linnæafamilien)
Slægt:
Kolkwitzia (Dronningebusk)

Kategorier

Anvendelse:
Prydplante
Egenskaber:
Duftende
Løv:
Løvfældende

Flere planter

Sargents æble (Malus sargentii)
Japansk kirsebær (Prunus serrulata)
Haveforsythia (Forsythia x intermedia)

Dronningebusken er tæt forgrenet løvfældende busk, som bliver lige så bred som den bliver høj. Grenene er lange og elegant overhængende. Førsteårsskuddene er glatte og ugrenede og bærer kun blade. Det følgende år udvikles et filigran af tynde småkviste, som kommer til at bære et væld af blomster. På de brunrøde skud, der i starten er stærkt behårede, men senere bliver bare, sidder der modsatstillede lysegrønne blade. I maj kommer de smukke blomster på de små sideskud på de flerårige grene. Blomsterne er klokkeblomster med åbne læber, lysrosa med røde penslinger og gult net, og hver blomst har bægerblade besat med grå tæt behåring. Disse bægerblade bliver, efter at blomsterne er visnet, til de behårede kapsler, som indeholder frøene.

Dronningebusken bliver normalt 2-2,5 m høj, men kan dog blive helt op til 4 m. De oprette grene bliver med tiden længere og længere og bøjer sig mod jorden. På grund af den tætte opbygning og den stærke forgrening, bliver busken med tiden fyldig og afrundet. Den graciøse virkning af denne busk kommer bedst til sin ret på en solitærplads.

Dyrkning

Busken trives bedst på et solrigt og om muligt varmt og beskyttet sted. Ideel til soloplacering, men også fin i kombination med andre blomstrende buske. Enhver normal havejord egner sig til Dronningsbusken. Selv på mager og tør bund kan den blomstre smukt, men dog knapt så hyppigt som i velgødet jord. Kort aldrig af grenene, for så ødelægges den typiske overhængende vækst. Efter nogle år må man fjerne de ældste grene lige over jorden, for at holde busken ung.

Den rigtige beskæring
Fordi dronningebusken først og fremmest syner på grund af sine overhængende blomstergrene, skal de enkelte grene ikke afkortes. Til trimmede hække er planten derfor ikke særlig velegnet. Efter en tid bliver busken ældet og på de ældre grene forsvinder bladene. Der kommer færre nye skud og blomstringen bliver mindre. Fra det tredje år efter plantningen skal busken derfor regelmæssigt tyndes ud for at holdes ung og blomsterings-villig. Gamle grene saves ned, 20-25 cm over jorden.

Formering

Den som selv har lyst til at formere dronningebusken skal prøve med stiklinger, som i juni skæres af de kraftige, men endnu ikke træagtige, forårsskud. De stikkes i en blanding af sand og spagnum for at slå rødder. Man kan også så frøene, men det er sjældent særlig givtigt.

Det kan også lade sig gøre at stikke afskårne grene i jorden om foråret og få dem til at slå rod.

Oprindelse

Den stammer fra vestlige Kina, hvor bunden er porøs og næringsrig, og hvor der er tørre, kolde vintre.

Sygdomme & Skadedyr

Trods sit sarte, fine udseende er dronninge-busken en robust haveplante. Det er yderst sjældent busken får sygdomme og skadedyr. Selv under hård frost klarer den sig. Kun i konstant fugtig jord går busken hen og bliver sart. I svær jord skal man derfor lave godt dræn i bunden af plantehullet og blande jorden med sand, når der plantes.

Årskalender

Forår

Marts: Planter man om foråret, skal der vandes godt. Marts-april: Nu dannes der korte sideskud på grene fra sidste år. Det er på dem de mange lyserøde blomsterstande kommer i maj.

Sommer

Maj-juni: Nu er busken helt dækket med skyer af lyserøde blomster. Juni: Hvis dronningebusken skal formeres, kan man nu skære forårsskud, som endnu ikke er træagtige, til stiklinger.

Efterår

Okt-nov: Bedste plantetid for dronningebuske. Containerplanter med kraftig rodklump vokser hurtigst til. Plan-teafstanden i blandede blomsterhække skal være mindst 1,5-2 meter.

Vinter

Dec-febr: Dronningebusken er vinterhårdfør og klarer selv hårde vintre uden skader. Lad løvet ligge om efteråret. Denne naturlige jorddækning beskytter rødderne mod barfrost.

Vækstvilkår

  • Lysforhold
    Fuld sol, Halvskygge
  • Jordtype
    Alm. havejord, Dybmuldet jord
  • Fugtighed
    Fugtig men veldrænet
  • pH-værdi
    Neutral jord
  • Størrelse

  • Højde / Bredde
    4 meter / 4 meter
  • Årlig tilvækst
    20 × 20 cm
  • Senest ændret den 31. maj 2019
    Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/dronningebusk-kolkwitzia-amabilis/ den 12. November 2019