Have-Erantis

Eranthis hyemalis

Have-Erantis

Eranthis hyemalis

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:
Ranunculales (Ranunkelordenen)
Familie:
Ranunculaceae (Ranunkelfamilien)
Slægt:
Eranthis (Erantis)

Kategorier

Anvendelse:
Prydplante
Løv:
Løvfældende

Flere planter

Stor snepryd (Chionodoxa luciliae)
Almindelig perlehyacint (Muscari botryoides)
Italiensk Arum (Arum italicum)

Erantis vokser i sine naturlige omgivelser under løvtræer og buske, sådan bør den også placeres i vores haver. Når erantis blomstrer i det tidlige forår, har løvtræerne endnu ikke fået løv, der dækker alt nedenunder,

Dyrkning

Erantis trives i let skygge under løvtræer og buske, i stenpartier og bede. Erantis kan plantes i næsten al slags jord, men foretrækker en dyb humusrig bladmuld med neutral til basisk pH-værdi. Planten sætter pris på et bladdække om efteråret, hvad der i forbindelse med den tidlige blomstring gør den til det ideelle bunddække i løvfældende buskadser. De små uregelmæssige knolde lægges i sensommeren i en dybde på 5 cm

Formering

Erantis formerer sig vha. selvsåning. Det tager dog 3-4 år, før frøet er blevet til en blomstrende plante.
Hvis knoldene købes, lægges de i en afstand på 10 cm. Læg dem gerne i små grupper. Et voksested i vandrende skygge er at foretrække, da den ikke kan lide fuld sol. De ømfindtlige blade vil blive beskadiget i stærk sol.

Når først bestanden er veletableret, behøver man ikke at skænke planterne en tanke. Vil man sine Erantis det godt, kan man lægge et lag kompost ud over bestanden om efteråret, det vil falde ned mellem planterne og forbedre jorden.

Sygdomme & Skadedyr

Ved længere tids fugtighed, specielt ved opbevaring, kan knoldene angribes af svampe. Skimmel og råd kan undgås ved at opbevare knoldene tørt og køligt. Erantis kan ikke vokse i stærk solskin, planterne svides. Planterne sættes derfor på et sted i halvskygge.

Blomstringstidspunkt

  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec

Årskalender

Forår

Februar: Erantis starter blomstringen allerede, mens sneen endnu ligger. Marts-april: Blomstringstidens højdepunkt. Hvis der falder sne, lukker erantis sine blomster til. Maj: Frødannelse efter blomstring.

Sommer

Juni-juli: De overjordiske plantedele forsvinder. Ved vegetativ formering kan knoldene tages op, og sideknoldene deles fra hovedknoldene. August: Knoldene skades ikke af tørke. Nu hviler de sig.

Efterår

September: Bedste tid at plante knoldene på. Sæt dem i grupper. Frøsåede planter blomstrer efter 3-4 år. Oktober: Læg evt. et tyndt lag kompost ud over planterne.

Vinter

Dec-jan: Ved hjælp af knoldene overvintrer erantis. Plantens årscyclus starter meget tidligt på året.

Vækstvilkår

  • Lysforhold
    Halvskygge, Skygge
  • Jordtype
    Dybmuldet jord
  • Fugtighed
    Fugtig jord, Fugtig men veldrænet, Tør jord
  • pH-værdi
    Neutral jord
  • Størrelse

  • Højde / Bredde
    5-7 cm / 5-7 cm
  • Årlig tilvækst
    5 x 5 cm
  • Senest ændret den 20. maj 2019
    Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/have-erantis-eranthis-hyemalis/ den 13. November 2019