Kæmpevalmue

Papaver orientale

Kæmpevalmue

Papaver orientale

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:
Ranunculales (Ranunkelordenen)
Familie:
Papaveraceae (Valmuefamilien)
Slægt:
Papaver (Valmue)

Kategorier

Anvendelse:
Afskæring, Krukker, Prydplante
Egenskaber:
Tiltrækker insekter
Løv:
Løvfældende

Flere planter

Sankthansurt (Hylotelephium telephium)
Kærmindesøster (Brunnera macrophylla)
Lodden løvefod (Alchemilla mollis)

Den vilde tyrkiske valmue, som vi kalder kæmpevalmue, har en meget stor tiltrækningskraft. Den fantastiske røde farve trækker ligefrem øjet til sig. De pragtfulde blomster kan have en diameter på 20 cm, og de danner mindst fire kronblade. Ved de fyldte former kan der være op til 10 kronblade.
De fint behårede knopper ligner små eksotiske frugter og de ligeså fint behårede blade, danner den smukkeste grønne baggrund for de lysende røde blomster.

Dyrkning

Den fordringsløse Kæmpevalmue er en nem staude at dyrke i vores klima. Den står bedst i fuld sol på godt drænet jord. Forår og efterår kan man så den direkte på voksestedet, men efterårssåning er at foretrække. Planterne bliver kraftigere. Afstanden mellem planterne skal være 40-50 cm så de meterhøje stauder har plads til at udvikle sig.
Kæmpevalmuen er særlig smuk, når den vokser i store grupper med andre blomster. Særlig fin er de lyserøde sorter sammen med blå lupiner. Det er dog vigtigt, at man tager højde for den tidlige blomstring. Kæmpevalmuen blomstrer i juni, når der ikke er så forfærdelig mange andre stauder i blomst, og den har den lidt kedelige egenskab, at hele den overjordiske del af planten visner ned efter blomstringen og efterlader en bar plat i blomsterbedet. Nabostauden skal derfor helst brede sig, så den kan skjule pletten.
Flyttes kun om sommeren

Kæmpevalmuen hører til de stauder, som ikke bryder sig om flytning. De fleste mislykkede plantninger kan næsten altid henføres til forkert plantetidspunkt eller flytning. Så længe planten har grønne blade, skal man lade den i ro. I dens sommerlige hvileperiode, som man kender på det nedvisnede løv, kan man derimod plante den om med større held, hvis man behandler den lange pælerod med stor forsigtighed.

Formering

Om efteråret og vinteren kan man formere Kæmpevalmuen med rodstiklinger. Man graver stauden op og snitter et par sunde pælerødder af. Disse rødder snittes, med en ren og skarp kniv, i 7-10 cm lange stykker. Den neder-ste ende tilspidses med et langt skråsnit, så man er sikker på, at den rigtige ende kommer nederst i jorden. Med de rigtige ender op og ned stikker man nu rodstykkeme lodret i potter eller plan-tekasser. Den bedste jord er almindelig pottemuld eller lige dele lerjord, kompost og sand. Der skal være ca. 15 cm jord og rodenderne skal dæk-kes af 1-2 cm jord. Derefter vandes grundigt.
Potterne stilles nu køligt, evt. i drivhus eller mistbænk, og udvikler små blade og rødder om foråret. Når skuddene har en højde på ca. 10 cm, kan stiklingerne plantes frit i jorden på et beskyttet sted.

Sygdomme & Skadedyr

Den robuste kæmpevalmue bliver heldigvis sjældent syg. Vokser den rigtigt, altså i fuld sol og veldrænet jord, kan den blomstre år efter år.

Antal

5 pr. m²

Blomstringstidspunkt

  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec

Årskalender

Forår

Planten danner nu overjordiske dele. Om efteråret kan man så direkte på voksestedet.
Rodstiklinger fra efteråret danner nu rødder og blade.

Sommer

Maj-juni: De silkeagtige blomster har fantastisk blikfang. Efter blomstringen visner det fint behårede løv ned og hviletiden begynder. Nu kan man flytte planten.

Efterår

Efter højsommerens hviletid kommer de aller første tegn på nye blade. Nu kan man igen så direkte på voksestedet.
Oktober: Nu kan der tages rodstiklinger.

Vinter

De små bladspidser fra efteråret overvintrer. De tykke pælerødder rummer de nødvendige næringsstoffer. Rodstiklinger overvintrer i mistbænk.

Vækstvilkår

  • Lysforhold
    Fuld sol
  • Jordtype
    Alm. havejord
  • Fugtighed
    Fugtig men veldrænet
  • pH-værdi
    Neutral jord
  • Størrelse

  • Højde / Bredde
    60 cm / Ikke angivet
  • Årlig tilvækst
    Ikke angivet
  • Senest ændret den 23. november 2019
    Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/kaempevalmue-papaver-orientale/ den 14. December 2019