Sankthansurt

Hylotelephium telephium

Sankthansurt

Hylotelephium telephium

Klassifikation

Rige:
Plantae (Planteriget)
Række:
Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:
Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:
Saxifragales (Stenbrækordenen)
Familie:
Crassulaceae (Stenurtfamilien)
Slægt:
Hylotelephium (Stenurt)

Flere planter

Almindelig blåpude (Aubrieta deltoidea)
Vinterglans (Pachysandra terminalis)
Skovjordbær (Fragaria vesca)
» Stauder » Sankthansurt (Hylotelephium telephium)

Sankthansurt adskiller sig fra de øvrige Sedum, stenurterne, med deres buskede vækst. Med mange skud og diskrete farver kan de forvandle staudebedet til et broget farveorgie. Blomsterskærmene kan blive stående indtil foråret. De tørre skærme er smukke, når de står snedækkede om vinteren.

Sankthansurt hører til sukkulenterne, saftplanterne, der også omfatter husløg og stenurterne. Plantens oprindelige hjemsted var Midt- og Østeuropa og de forekommer også i den nordlige del af Italien og i Spanien. Man finder dem oftest i den frie natur, hvor de vokser på steder med stenet og mager jord. Klippesprækker, stenede flodbredder og magre enge foretrækkes, hvis de blot ligger i fuld sol. Kendetegn

De store flade blomsterstande på lange stive stilke, er typisk for planten. Løvbladene er kødfulde og normalt blødt tandede i kanten. Farverne veksler alt efter sort, og bladene kan have nuancer fra næsten brunrød til klar grøn og blådugget grøn. Hvis planten med aldere bliver svagere, kan den forynges ved deling af rodstokkene.

Dyrkning

Den trives i fuld sol på skrænter, i stenbede, almindelige bede og kummer ved terrassen. Nemme at kombinere med andre planter.
Den stiller ikke de store krav til jorden, men trives dog bedst i ret mager jord med godt dræn. Jorden må gerne være stenet og helst ret tør.

Beskær om foråret
Naturligvis kan man beskære Set. Hansurt om efteråret, men det er synd, for de tørre blomsterstande pynter også om vinteren og gør haven malerisk.

Når de rustrøde blomsterskærme er dækket med nysne er stauden særlig graciøs. Det skader ikke planten at den først beskæres om foråret.

Med tiden, når planterne bliver mindre og ikke mere blomstrer tilfredsstillende, deler man rodklumpen og planter delene på nye steder.

Formering

Kan deles forår og efterår efter afblomstring.

Sygdomme & Skadedyr

Ofte kommer der pletvis visning. Hvis der på den måde opstår større visne og bare pletter kan det dreje sig om en svampesygdom forårsaget af svampen Verticillium. Svampen kan ikke fjernes med kemiske midler. Den syge plante skal fjernes med alle rødder og brændes. Kompostér den aldrig, så breder svampesygdommen sig.

Årskalender

Forår

Bedste tidspunkt at dele planterne. Skær rodklumpen igennem med en skarp og helt ren kniv, så rodstokkene ikke såres unødigt. Plant ikke for tæt. De breder sig.

Sommer

Nu blomstrer de første Set. Hansurter. Vand ikke for meget. Jo mere sol, jo prægtigere blomstring. Se regelmæssigt efter om der er skadedyr i planterne.

Efterår

Sene sorter blomstrer indtil frosten kommer.
Hvis man vil formere planterne ved stiklinger, er det nu det rette tidspunkt. Småplanterne sættes direkte i jorden.

Vinter

Planterne er fuldt vinterhårdføre. I særligt barske egne kan man beskytte dem med efterårsløv eller lidt grangrene.

Vækstvilkår

Lysforhold:
Fuld sol, Halvskygge
Fugtighed:
Tør jord
Jordtype:
Alm. havejord, Sandjord
pH-værdi:
Neutral jord, Basisk jord

Størrelse

Højde:
40 cm
Bredde:
30 cm
Årlig tilvækst:
40 x 30 cm

Form & farve

Blomstringstidspunkt:
  • Jan
  • Feb
  • Mar
  • Apr
  • Maj
  • Jun
  • Jul
  • Aug
  • Sep
  • Okt
  • Nov
  • Dec
Blomsterfarve:
Rød
Bladfarve:
Grøn
Anvendelse:
Egenskaber:
Senest ændret den 13. december 2019
Denne side er udskrevet fra https://www.allia.dk/planteleksikon/sankthansurt-hylotelephium-telephium/ den 23. September 2020